Over 400 børn fra 3-4-5-6 klasse deltog i Naturløbet arrangeret af OK 73, Gladsaxe
Tom Petersen, OK 73 og hans særdeles rutinerede hjælpere stod bag et meget flot Naturløb i Høje Gladsaxe, hvor der også i disse dage lægges sidste hånd på et fint Find vej i ... projekt.
Over 400 elever fra 3-4-5-6 klasse havde fundet vej til Naturløbet i det flotte kuperede område nord for Utterslev Mose i det nordlige København. Der var skoleklasser helt fra Hedehusene, Gentofte og Frederiksberg blandt deltagerne udover de lokale fra Bagsværd, Herlev og Gladsaxe.
Lærerne og eleverne var som altid begejstrede over Naturløbs-konceptet, og der blev fundet masser af poster og løbet supersprint i det fine efterårsvejr.
Idrætskonsulent Pia Bagger, Gladsaxe Kommune var til stede og udtrykte sin store begejstring for Naturløbs-arrangementet og det nye Find vej i ... projekt midt i boligområdet Høje Gladsaxe med ca. 5.500 beboere.
Sæsonens sidste Naturløb, der afvikles i samarbejde med Aktiv Rundt i Danmark, finder sted i Dronninglund fredag d. 12. oktober på 'Skolernes Motionsdag'.
http://www.aktivrundti.dk