75 juniorer fik en på opleveren i weekenden
Christian Holm Hansen og hans crew stod i weekenden for en forrygende Novembersamling med Sejs Skole som udgangspunkt for de mange aktiviteter.
Lørdag blev der lagt ud med labyrint-sprint i Labyrinthia i Rodelund, hvor Rasmus Djurhuus havde tegnet kort i flere dimensioner. Den 155 meter lange bane med 13 poster blev en stor succes.
Hurtigst var Rasmus Thrane Hansen, der sammen med Tue Lassen var på gæstevisit, med tiden 7.46 - hvilket giver en km-tid på knapt 48 minutter!
Efter labyrint-sprinten gik det løs med kurveløb i Silkeborg Sønderskov og lørdag eftermiddag bød på mellemdistance i Siim Skov.
Søndag sluttede med langdistance i Silkeborg Nordskov.
En halv snes MTBO'ere med Juniorverdensmestrene i spidsen deltog også i festen, og gav den gas i de store bakker, så man kunne høre lårene vokse.
Skulle din klub være interesseret i labyrint-sprint, så kontakt Labyrinthia for et special-arrangement.
http://www.labyrinthia.dk/