Nyt tilbud fra Breddeudvalget
Dansk Orienterings-Forbunds Breddeudvalg inviterer alle interesserede til introduktion til Nat-orientering i forbindelse med NatCup-løbet i Tokkekøb Hegn onsdag d. 16. november 2011.
Målgruppen er løbere, som har erfaring med mellemsvære eller svære baner i dagslys, men endnu ikke prøvet at løbe natløb eller kun sporadisk prøvet dette.
Introduktionen vil fokusere på vejvalgsteknik, bomteknik og forskellen mellem natløb og løb i dagslys. Desuden vil der blive talt lidt om udstyr.
Underviser er Erik Øhlenschlæger, OK Øst
Hvis dette pilot-kursus bliver en succes, vil tilsvarende kurser blive tilbudt i NORD og SYD.
Deltagelse er gratis, men kræver forhåndstilmelding via O-service senest d. 13/11.
http://buu.do-f.dk/log/subpages/indbydelsenatintro2011.pdf