’Find vej i Danmark’ er kommet på Facebook. Du kan blive fan, læse om ’Find vej i …’-events, se billeder, kommentere indlæg og på sigt meget mere. Hjælp med at udbrede kendskabet til orientering!
Find vej i Danmark har nu også fundet vej til Facebook. Verdens største sociale internetmedie kan naturligvis ikke leve uden Find vej i Danmark – og det er et helt oplagt udstillingsvindue for orientering.
Søg efter Find vej i Danmark eller brug linket forneden og husk at trykke ”Synes godt om”, hvis du er på Facebook – og husk at anbefale siden til Facebook-vennerne. Hvis du ikke er på Facebook, kan du sagtens se indholdet alligevel.
Facebook-siden bliver fast kalender for ’Find vej i …’-events. Det gælder både for klubber, der er såkaldte Vision2015 Klubber, og for alle andre klubber, der afholder åbne ’Find vej i …’-relaterede arrangementer. Så kontakt gerne udviklingskonsulent Martin Hedal, hvis du har et arrangement, der bør optræde i eventkalenderen eller andre idéer til Facebook-siden.
Eventkalenderen er koblet til findveji.dk, og på sigt bliver der en stærkere kobling fra findveji.dk til Facebook-siden.
http://www.facebook.com/findveji