Skip to main content

JWOC 2011 afsluttet med bronze og 5. plads

| Administrator | Nyheder 2011

Stafetten gav al den intensitet en stafet bør give

Det var ikke kun løberne, der havde høj puls under konkurrencen - som tilskuer var det en intens oplevelse at følge både de danske og de øvrige hold.

Optimismen var høj, inden damerne startede - alle tre løbere havde præsteret fenæmonalt på gårsdagens mellemdistance. Der var publikumspassage efter ca 15 min, og vi fik hurtigt en dansker i sigte. Nicoline løb rigtig flot på første del af banen. Ita havde desværre lidt bom inden publikumspassagen og et endnu større bom på slutningen. De svenske damer satte trumf på fra starten og skiftede først - vi måtte vente 5 min, inden Nicoline og derefter Ita skiftede.
Emma havde ingen god dag: "Jeg havde problemer med kortkontakten, lavede ingen deciderede bom, men var hele tiden bagud med orienteringen".
Da Ida blev sendt i skoven, var der stadig mere end fem min. op til de førende svenskere, men kun ca 1½ min op til podiepladser. Bortset fra placering af guldmedaljerne, som Sverige havde sat sig sikkert på, var der spænding lige til det sidste. På forvarslingen blev 4 hold meldt samtidig - tjekken trak det længste strå og nåede sidsteposten lige før Ida og Julia fra Scweiz. Denne placering holdt gennem hele opløbet.
Ida fortæller: "På afslutningen løb vi sammen og tog lidt forskellige vejvalg - jeg håbede, at mit var hurtigst. De var vist lige hurtige. Jeg hørte, der blev heppet helt vildt, og så tjekken klippe sidstpost lige, da jeg kom ud af skoven. Jeg kunne ikke nå hende, men besluttede, at Julia ikke skulle komme forbi. Jeg vidste ikke, hvilke placeringer vi løb om".

Herrernes stafet blev mindst lige så intens. Både Mikkel og Thor kom forbi publikumspassagen i en stor gruppe, der havde kontakt til førerfeltet. I mål var de kun ca et min efter førende Estland, men holdende lå så tæt at de 6 sek. der skilte Mikkel og Thor gav plads til 4 andre lande.
På anden tur blev spredningen lidt større, og Jakob og Andreas kom hjem som nummer 10 og 12. De var kun godt et min efter de førende, som på dette tidspunkt var Østrig. Både Jakob og Andreas syntes, det havde været en fed stafet: "Vi tror, vi lå forrest ved 3. post. På et tidspunkt kom Merl (Østrig) og Basset (Frankrig)forbi - de havde simpelthen et andet gear. Det var imponerende. Vi følte, at der var meget mere end de lovede 200 m's stigning!".
På sidste tur blev der igen byttet om på placeringerne i toppen. Polens mand havde et fantastisk løb og spurtede i mål 23 sek. foran Sverige. Marius var tilfreds med sit løb og var toneangivende ude i skoven. På de sidste stræk fik både Sverige, Tjekkiet og Spanien presset sig foran, så Marius måtte nøjes med en 5. plads. Sølle 8. sekunder var der op til bronzemedaljen.

Holdkonkurrencen som afgøres ved at give point til hver nations tre bedste løbere blev vundet af Sverige. Danmark blev nr. 2 kun 31 point efter.

Bjarne og Emil tager hjem fra Polen med mange gode oplevelser i bagagen. Der blev vundet mange medaljer, og alle har løftet niveautet over forventet. Holdet støtter hinanden og arbejder stenhårdt med tingene. Stemingen har været helt i top - det har været fabelagtigt.

http://jot.cal.pl/jwoc2011/2/?id=results