Og Ulrika Örnhagen Jørgensen nr. 6 i D 40
Verdens største individuelle o-løb, O-Ringens 5-dages blev i år afholdt i Hälsingland i Mellemsverige. I år med færre danske deltagere end de seneste år, hvorfor det blev Thor Nørskov, OK Øst Birkerød, der i Sverige repræsenterer IFK Göteborg, der blev ene om at vise flaget i eliteklasserne.
Med 5 stabile løb med etapeplaceringer mellem 3 og 11, var Thor ca. 10 minutter efter vinderen, Jens Vängdahl fra Nyköpings OK i Sverige, men blot 4 sekunder efter Emil Svensk på andenpladsen.
Af andre danske resultater kan nævnes, at Ulrika Örnhagen Jørgensen, OK Snab, erobrede en flot 6. plads i D 40 et lille kvarter efter den mangeårige landsholdsløber, Anette Granstedt fra IK Hakarpspojkarna.
Som altid var O-Ringen meget mere end blot et o-løb. Denne gang var det skistjernen Charlotte Kalla, der trak opmærksomhed med en flot præstation på en specialfremstillet bane før det var tid til autografskrivning og reklamering for O-Ringen i Boden i Nordsverige i 2013.
Alle resultater fra O-Ringen 2011 via linket nedenfor.
http://www.oringen.se/resultat.4.14033bd5130eaaf801d80003908.html