Skip to main content

ATK-evaluering og Trænerseminar 2010 - en succes

| Administrator | Nyheder 2010

50 trænere og ledere var i weekenden samlet til en inspirerende weekend med højt til loftet.

Trods weekendens snemasser, så var der fulde huse på årets trænerseminar i Vejle.

Lørdagens program bestod dels af en evaluering af ATK projektet " God træningsmiljø for orienteringstalenter" og dels af oplæg omkring børn- og ungdomstræning og elitetræning.

Evalueringen af ATK-projektet i de 10 deltagende klubber var positiv - der foregår i mange klubber et imponerende arbejde med børn- og ungdomstræningen. I 2011 vil projektet arbejde med at få udbygget trænerkataloget trainer.do-f.dk. Dels med flere øvelser og dels med fornyet struktur der letter brugen af kataloget. Derudover arbejder Henrik Jørgensen (OK PAN) og Emil Thorsen (OK PAN) med at udvikle mærkeprøver i 8 forskellige tekniske færdigheder.

Trænerseminariet bestod derudover af flere meget interessante indlæg - bla. Louise Kamuk Storm fra Syddansk Universitet. Hun holdte et oplæg omkring de kulturelle faktorer der er på spil i idrætsmiljøer og hvad der understøtter det gode træningsmiljø.
Derudover var der indlæg omkring motivation, teknisk træning, træning for børn mellem 6 og 12 år og elitearbejde.

Ambitionen med trænerseminaret er at landets bredde, ungdoms- og elitetrænere kan samles og blive inspireret af ny viden og ikke mindst af hinanden. Flere gav efterfølgende udtryk for, at årets trænerseminar havde fyldt deres værktøjskasse med flere redskaber til at forbedre træningen og træningsmiljøet.

Næste år afholdes trænerseminaret den 26-27/11 i Vejle. Så sæt et kryds i kalenderen allerede nu.

http://trainer.do-f.dk