Skip to main content

Junioreliten 2011 er udtaget

| Administrator | Nyheder 2010

12 ud af 22 interesserede juniorer fik en plads i Junioreliten 2011.

Hele 22 løbere benyttede sig af muligheden for at melde sin interesse for en plads i Junioreliten. Det er meget positivt at den store interesse sidste år, er forsat ind i 2011. I år er der specielt mange unge løbere der melder der interesse for Junioreliten, og det er tydeligt at mærke effekten af U-16 holdets arbejde. Vi er nu i en situation, hvor der hvert år rykker flere kvalificerede løbere op i juniorrækken, end der er plads til i Junioreliten.

Junioreliteteamet har på baggrund af de udmeldte kriterier, nu udtaget den gruppe på 12 løbere der i 2011 skal udgøre Junioreliten. Gruppen er en god blanding af både meget rutinerede og helt unge løbere. Fælles for dem alle er dog, at de udviser en stor motivation, glæde, vilje og lyst, til at ville udvikle sig til en verdensklasse orienteringsløber. Netop vilje til udvikling, er et nøgleord i forbindelse med Junioreliten.

Det kommende år bliver naturligvis meget præget af Junior-VM i Polen, men også af et målrettet arbejde mod at bevare det store drive miljøet i Junioreliten indeholder. Efter en sæson med et Junior-VM på hjemmebane, er det vigtigt at vi ikke går i stå, men forsætter det hårde og langsigtede udviklingsarbejde mod verdensklasse. Junioreliten kommer til at arbejde målrettet mod at sikre fremtiden igennem mange træninger og konkurrencer, der alle har et perspektiv der rækker længere ud i fremtiden, end Junior-VM til sommer

Junioreliten 2011 består af følgende løbere:
Piger:
Astrid Ank Jørgensen, Horsens OK
Camilla Bevensee, OK HTF Haderslev
Camilla Søgaard, Horsens OK
Emma Klingenberg, Faaborg OK
Ida Bobach, Silkeborg OK
Ita Klingenberg, Faaborg OK
Stine Bagger Hagner, Silkeborg OK

Drenge:
Andreas Hougaard Boesen, OK Roskilde
Jakob Ekhard Edsen, Århus 1900 Orientering
Lars Hjerrild, OK Pan Århus
Marius Thrane Ødum, OK Øst Birkerød
Thor Nørskov, OK Øst Birkerød

Alle udtagne løbere er informeret direkte, og evt. spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med udtagelsen bedes rettet til Talentudviklingstræner Lars Lindstrøm på email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller mobil 41 96 93 73