I forbindelse med sommerens junior-VM i Ålborg udbydes en række spændende publikumsløb.
Sommeren i Danmark byder på en perlerække af ferieløb. Et af disse er publikumsløbene i forbindelse med Juniorverdensmesterskaberne i Nordjylland.
Publikumsløbene består af seks individuelle konkurrencer, hvoraf fire kommer til at foregå i VM-terræner og i umiddelbar forlængelse af VM-konkurrencerne. Herudover er der et løb med start på stranden ved Blokhus og et løb i Aalborg city på nytegnet kort.
Terrænbeskrivelserne er følgende: "Stærkt kuperet skovområde med åbne lyngklædte bakker" "Typisk bymiljø med gågader, baggårde, grønne områder og åbne pladser." "Nåletræsbevoksede indlandsklitter"
Udover disse løb kan man følge det succesfulde danske juniorlandshold i aktion.