Skip to main content

God dansk World Cup afslutning

| Administrator | Nyheder 2010

2. plads til Rikke Kornvig, samlet føring til Erik Skovgaard Knudsen

Første MTB-O World Cup runde i Ungarn blev søndag afsluttet med en langdistance med samlet start, og det blev til endnu en dag med fornemme danske resultater.

Bedste placering gik til Rikke Kornvig, som blev nr. 2. Med placering som nr. 6 og nr. 15 i de øvrige afdelinger er hun dermed godt med fremme i den samlede stilling.

Det samme må siges om Erik Skovgaard Knudsen, som endte som nr. 4. Sammen med de foregående dages placeringer som nr. 2 og 3 må det betyde, at Erik ligger øverst i den samlede World Cup stilling, men det må vi vente med at få bekræftet - resultatformidlingen fra de ungarske arrangører er ikke overvældende.

Erik lå forrest ved den tredjesidste post, men laver en dum fejl og glider altså desværre lidt ned ad listen.

Dermed blev til 3 dage uden at komme helt tops, men med en række flotte danske resultater. Dem skal der følges op på ved næste World Cup runde i Polen d. 4.-6. juni.

http://www.mtbo.hu