Odense Orienteringsklub er startet med MTB-O, som indtil nu har kørt på lavt blus på hele Fyn. Det første træningsløb er allerede afviklet 10/1, hvor 25 deltagere mødte op på trods af kulde, samt sne og is på stierne.
Næste træningsløb er 14/2 i Åløkkeskoven, hvor der køres på et nytegnet MTB-O-kort, se mere nedenfor.
Indtil nu har banerne kun været 4 og 8 km. Det skyldes, at vi har benyttet nærskove. Vi vil tilbyde længder op til 20-30 km senere, når vi har fået de nødvendige tilladelser fra skovejerne.
Ligeledes er der ved at blive etableret et samarbejde med andre fynske klubber, så der kan blive mange MTB-O arrangementer på Fyn fremover.