Man skal aldrig bare følge efter dem foran...
Sidste afdeling af Vintercuppen i Østkredsen i Danstrup Hegn bød på et 150 personers kollektivt bom allerede på vej til start. Det fåtal der havde kigget på kortet ved stævnekontoret måtte vente en rum tid ved start på, at alle os andre der bare fulgte efter nogen, som vi troede kendte vejen, fandt dertil. Efter at have stået en tid på vejen vest for startpladsen og overvejet situationen, fandt alle dog gennem krattet og over til start. Se kortudsnittet!
Efter denne lille lektion i at huske at tjekke, hvor starten ligger og ikke stole på dem, vi tror ved det, kom alle dog af sted i den smukke solbeskinnede vinterskov og der blev gået frisk til sagen i den høje sne.
Ved redaktionens slutning var resultaterne ikke helt klar, men de kommer inden længe på linket herunder.
http://www.orientering.dk/ok-oest/lob/VC09Hov.html