OL-bronze til Danmark!
På en regntung morgen sikrede det danske døvelandshold sig bronze på stafet.
Fra en meget glad landstræner:
Så kom den endelig! I fredags var vi 10 sek fra den, idag var den vores. Bronze medaljen! Det danske hold Bruno Ottesen, Lars Vikkelsø Ryberg og Allan Thesbjerg løb sig idag til OL bronze i stafet ved Døve OL i Taipei.
Holdet vandt med 10 sekunder foran Schweiz i tirsdagens sprint-terræn i Yang Min nationalpark. Et terræn der var meget teknisk, og en bane med mange poster - 34 poster på 3 km.
Taktikken var at løbe tre sikre ture og få alle 102 poster med hjem. Netop det med at få alle poster med hjem i den rigtige rækkefølge viste sig svært for Ukraine og Chinese Taipei (Taiwan), de blev begge diskkvalifiseret. Begge hold lå på sidsteturen foran Danmark og begge stod til at tage medajle. Men med de to hold ude af konkurrencen var den danske 3. tur pludselig meget mere spændende, da Allan Thesbjerg kæmpede mod Schweiz om bronze frem for 5. pladsen.
Det blev en spændende affære, Allan startede ud 3½ min efter Schweizeren, men han havde kontakt allerede ved post 2. Derfra og til publikumsposten blev de to meldt sammen, Allan forest og schweizeren 3 sek efter. Så var der bare at vente på hvem der først kom til syne ved sidsteposten. Det gjorde Allan! Og den danske lejr var ellevild! Den første danske medalje var i hus!
Hjemme på hotellet fik holdet en flot velkomst med champagne, flag og kameralinser.
Orienteringsprogammet ved disse Deaflympics lege er slut for 2009. De næste olympiske medaljer, der skal udeles i orientering bliver i 2013 i Athen. Den danske delegation rejser hjem torsdag den 14. september.
Se mere om hvordan bronzemedaljen kom i hus her: http://www.deaftv.dk/sw4489.asp#516_5500
/Emil Thorsen.
http://www.deaflympics.dk/Nyheder.aspx?id=105