Historisk aftale for Dansk Orienterings Forbund.
De grønne partnerskaber og Friluftsrådet støtter forbundet massivt over de næste par år.
Efter en længere ansøgningsrunde, så har Friluftsrådet og de grønne partnerskaber (Skov og Naturstyrelsen) besluttet sig før at støtte dansk orientering med 2.5 mio. kr. over de næste to et halvt år. Midlerne skal anvendes til at udbygge det eksisterende projekt Poster I Skoven. Det overordnede mål med projektet er at få flere til at benytte skoven, parken eller de bynære områder til orienteringsaktiviteter. Derudover er det hensigten, at kommunen, skolerne, naturvejlederne, den lokale turistforening eller lign. i samarbejde med klubberne og forbundet får etableret decentrale partnerskaber. Omdrejningspunktet for disse partnerskaber er orienteringskortet, der skal åbne naturen op og skabe oplevelser. Poster i skoven gøres mere bredt og får nærmere overskriften ”Natur og navigation”. Det handler om at skabe projekter der formidler naturen på nye måder. Dansk Orienteringsforbunds formand Helge Søgaard påpeger at, ” dette projekt er helt unikt – det vil give DOF en helt fantastisk platform til at synliggøre vores idræt og det skaber gode muligheder for rekruttering af nye medlemmer. Derudover er det et signal fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet om, at orientering som idræt, og DOF som organisation, har noget at byde.”
Projektet rummer både muligheder for rekruttering, fastholdelse og ikke mindst skaber det nye rammer for orientering som idræt. I løbet af den nærmeste fremtid vil der blive ansat en projektleder, hvis opgave bliver, at koordinere, markedsføre og drive projektet de næste to år. Stillingsopslaget vil blive slået op på hjemmesiden.
Yderligere information om projektet kan indhentes hos:
Mads Ingvardsen,