Skip to main content

Flot KUM-arrangement i strålende sol!

| Administrator | Nyheder 2009

Silkeborg OK leverede varen og Østkredsen vandt igen igen.....

Stævnelederne Annelli Sandbæk og Tove Jacobsen kan med stolthed tænke tilbage på KUM 2009.

Sammen med klubkammeraterne fra Silkeborg OK leverede de et flot KUM-arrangement med afvekslende terræner, spændende konkurrencer og en rigtig god fest for de 180 udtagne løbere plus ledere!

Lørdagens individuelle konkurrence blev afviklet i den lyn-hurtige Palsgaard Skov, hvor flere af herre-klasserne blev vundet med km-tider på under 5 minutter!

Holdresultat:

1. ØST 234 point
2. NORD 177 point
3. SYD 149 point

Søndagens stafet i Rye Kol blev en lille teknisk sag med publikums-passager flere gange og et kort i 1:5.000.

Stafetresultat:

1. ØST 1 2.01.59
2. NORD 1 2.03.32
3. SYD 1 2.13.33

Som afslutning på et flot KUM fik Torkil Hansen, ØST overrakt KUM-flaget som næste års arrangør.

KUM 2010 bliver afviklet i Tisvilde Hegn, og der bliver noget at leve op til for ØST-folkene!

DOFs formand Helge Søgaard har iøvrigt lovet at forsøge at skaffe ligeså godt vejr igen næste år....

http://www.silkeborg-ok.dk/