Dorte Dahl valgt ind i Aktivkomiteén.
Team Danmarks og Danmarks Idræts-Forbund fælles Aktivkomité har fået seks nye medlemmer. Komitéen består nu af fem kvinder og fem mænd.
De danske eliteudøvere har gennem den seneste tid haft mulighed for at stille op og stemme til Aktivkomitéen, som er atleternes politiske talerør i DIF og Team Danmark. Efter den elektroniske afstemning stod det klart, at der er seks nye ansigter i komitéen. Det betyder, at der nu er en ligelig repræsentation af kønnene i komitéen, idet den i de kommende tre år består af fem kvinder og fem mænd fra syv forskellige idrætsgrene.
Orientering bliver repræsenteret med Dorte Dahl, FIF Hllerød. Dorte Dahl deltog selv som aktiv på landsholdet i perioden 1987-2004. Hun har lavet flere top-placeringer i sprint- specielt hendes resultater i PWT-regi (1999) skal fremhæves som hendes største meritter. Så hun har helt sikkert indsigten til at støtte eliten. Dorthe Dahl vil primært arbejde på den organisatoriske og politiske front i regi af Team Danmark og DIF. Dorte Dahl siger om arbejdet: "jeg vil arbejde for at Aktivkomiteen bliver mere synlig overfor de aktive".
Niels Nygaard, DIF-formand siger følgende om valget:
”Vi har i en længere periode haft fokus på at få flere kvinder i toppen af dansk idræt, så det er glædeligt at se, når det slår igennem i udvalg, bestyrelser og her i Aktivkomitéen. Når det er sagt, så ligger der mange store arbejdsopgaver for de nyudnævnte medlemmer af Aktivkomitéen. En af de største opgaver for komitéen er sammen med DIF og Team Danmark at kæmpe for at forbedre eliteudøvernes vilkår,”
Aktivkomitéen 2009-2012:
OL-deltagere:
• Poul-Erik Engel Høyer, badminton (25 stemmer)
• Mads Kruse-Andersen, roning (23 stemmer)
• Christina Scherwin, atletik (22 stemmer)
• Mette Jacobsen, svømning (21 stemmer)
• Victor Feddersen, roning (18 stemmer)
VM/EM-deltagere:
• Rikke Rønholt, atletik (67 stemmer)
• Christian Birk, atletik (66 stemmer)
• Dorte Dahl, orientering (65 stemmer)
• Adam Spliid, kajak (64 stemmer)
Udpeget af Team Danmark:
• Camilla Andersen, håndbold
http://www.dif.dk/OmDIF/Forside/Nyheder/2009/05/20090502_aktivkomite.aspx