Skip to main content

JWOC/EYOC testløb 2010

| Administrator | Nyheder 2009

Skovene til EYOC/JWOC testløb 2010 er nu fastlagte. Der venter deltagerne tre meget spændende dage i det Midt og Nordjyske.

I juli 2010 arrangeres Junior-VM i Danmark. Dette bliver naturligvis en stor oplevelse for hele O-Danmark, og helt sikkert det helt store mål for mange danske ungdoms og juniorløbere. Allerede nu er det fastlagt hvilke terræner der skal bruges som udtagelsesløb til Junior-VM og Ungdoms-EM 2010. For at sikre så fair en afvikling så muligt, er det Juniorelitens ønske at lukke skovene i god tid. Derfor offentliggøres skovene allerede nu, men samtidig ønsker vi ikke at forhindre nogen i at deltage i Nordjysk 2-Dages 2009.

Testløbene afvikles i Pinsen d. 22-24/5 2010.
Sprinten afvikles lørdag d. 22 maj i Århus Universitetspark.
Langdistancen afvikles søndag d. 23. maj i Tornby
Mellemdistancen afvikles mandag d. 24. maj i Uggerby

Ovennævnte kort er derfor spærret pr. 15/3 2009.

Alle der ønsker at deltage i Nordjysk 2-dages kan derfor stadig nå dette med god samvittig, og fra Juniorelitens side kan vi kun opfordre flest mulige til at gøre det. Tilmeldingsfristen til Nordjysk 2-dages er d. 27/2

http://www.nordjysk2dages.dk/