Skip to main content

Penge og hæder - også i Roskilde

| Administrator | Nyheder 2009

Det går rigtig godt for OK Roskilde i øjeblikket!

Fredag aften modtog klubben Roskilde Kommunes Idrætspris ved den store idrætsgallaaften, arrangeret af Roskilde Idrætsunion. Især de åbne orienteringsløb hver eneste lørdag året rundt til de faste poster i Boserup Skov har påkaldt sig politikernes positive bevågenhed – bl.a. fordi løbene er åbne for alle, også for ikke-medlemmer. Politikerne havde også hæftet sig ved klubbens pæne medaljehøst ved DM i 2008. Der fulgte 15.000 kr. fulgte hæderen. De faste poster i Boserup Skov gav i efteråret også en pris, nemlig Nordeas "Skulderklap" - på 5.000 kr.

Der var særlig hæder ved fredag aftens gallashow til en enkelt løber fra OK Roskilde: Junioreliteløberen Andreas Hougaard Boesen modtog Elitesport Roskildes Idrætspris på 5.000 kr. for sine bedrifter i 2008: 1 guld, 2 sølv og 3 bronze i H17-20 samt en bronzemedalje ved junior EM i stafet.

Stort aktivitetsniveau og medlemsfremgang har ført til behovet for en udvidelse af klubhuset. Efter få ugers behandling i forvaltningen forgangne efterår kom et positivt tilsagn om betaling af knap halvdelen af udvidelsen, dvs. tæt på en halv million i tilskud - nøjagtigt, hvad klubben havde søgt om!

/Henrik Boesen, sekretær i OK Roskilde

http://www.okr.dk/