EM for juniorer har været en dansk medaljefest
Det danske juniorlandshold har sat deres præg på EM for juniorer de seneste dage. I de schweiziske skove er der ingen tvivl om, at det er Danmark der styrer!
I dag søndag blev der løbet sprint med to danske medaljeplaceringer.
I D 15-16 år var Emma Klingenberg, Faaborg OK igen med helt fremme. Det blev til en sølvmedalje 8 sekunder efter guldvinderen Tereza Novatna fra Tjekkiet. Med andre ord kan Emma i dag tage videre på træningslejr med 2 guldmedaljer og en sølv – så kan det kun blive en lille bitte tand bedre! Emma har virkelig vist verdensklasse ved dette mesterskab.
Dagens anden danske medalje gik til Rasmus Thrane Hansen, Søllerød OK. Rasmus er i flot fremgang og kunne i dag tilføje en fortjent sølvmedalje til gårdsdagens bronze, også en flot høst til Rasmus. I mål var Rasmus 12 sekunder efter vinderen Kristian Jones fra England.
Et flot dansk EM – Danmark var bedste nation, det lover godt for fremtiden for dansk eliteorientering. Stort tillykke til hele holdet.
Resultaterne kan findes via link herunder.
http://www.eyoc2008.ch/liveresult/index.php