Kortnormen revideres - DU kan være med
Den nuværende kortnorm ( ISOM - International Specification for Orienteering Maps) er nu 8 år gammel og IOFs kort kommission har startet processen med en revision af normen og fremhæver nedenstående betragtninger
I disse år har der været en stor udvikling i måden at producere kortene på. Ligeledes har der være en udvikling i måden at arrangere orienterings konkurrencer på, Mellemdistance og sprint er kommet til.
Den grundlæggende hensigt med kortet er dog ikke ændret. Et tydeligt læsbart kort, som er komplet og nøjagtig, er stadig det mest vigtige.
For at opnå det mål er generaliseringen et nøgleord. Korttegnerens fornemste opgave er stadig en udvælgelse, simplificering og fremhævelse af kortobjekter.
IOFs kort kommission vil i sit arbejde med den nye norm lægge stor vægt på generaliseringen som man mener er kommet ud af fokus de senere år.
IOFs kortkommite indkalder bemærkninger til normen i to trin.
Første trin er generelle bemærkning som:
- Hvilke problemer er der med den nuværende norm? Er der fejl og mangle?
- Hvordan opnår vi en bedre generalisering?
- Hvilke symboler kan ændres eller tilføjes?
- Er de nuværende farver tilfredsstillende og fyldestgørende?
- Skal vi have selvstændig kortnorm for MTBO (er nu en tilføjelse til ISOM) som vi har for sprintkort?
- Er der forslag til hvordan den nye kortnornen kunne forbedres?
Har du forslag eller bemærkninger sendes de senest mandag den 3. november til
Flemming Nørgaard
Alle forslagene vil indgå i kortudvalgets drøftelse på næste møde, hvor et svar til IOFs kort kommission udarbejdes.
Det vil være glædeligt om vi også får nogle synspunkter og kommentarer fra "brugerne af kortene".
Anden trin drejer sig om detaljer i specifikationerne af de enkelte symboler. Indkaldelse af bemærkninger udsendes efterår 2009.