Skip to main content

Fornem dansk kvalifikation på mellemdistance

| Administrator | Nyheder 2008

9 ud af 10 danskere videre til lørdagens finaler

Fredag var endnu en solskinsdag i Venspilts, Letland, hvor der hele ugen har været perfekte vejrmæssige forhold til orienteringsløb. Alle dage har budt på solskin og køligt vejr med temperaturer omkring 15 grader – perfekt til løb.

På mellemdistancen blev der i dag løbet kvalifikation med 3 heat i hver klasse. De 17 bedste fra hvert heat gik videre til lørdagens finalestævne. Hos damerne var 97 løbere til start, mens der hos herrerne var udtaget 118 løbere til at kæmpe om de 51 finalepladser.

Signe Søes var klar igen efter onsdagens skuffelse og løb sig med en 8.plads i sit heat, til en sikker finaleplads. Line blev nr. 14 & Ane nr. 15 og de er dermed begge videre. Ane Linde og Line Søderlund strålede omkap med solen, efter at have leveret rigtige flotte præstationer.

Maja Alm landede i Venspilts i går aftes, efter at have bestået sin årsprøve hjemme i København om formiddagen. Maja lavede desværre en stor fejl i begyndelsen af banen, bare godt 16 timer efter at hun var landet i Letland måtte hun konstatere, at hun som eneste dansker ikke kvalificerede sig til finalen.

Hos Herrerne var der stor glæde hos Tue Lassen, Christian Bobach, Mikkel Lund, Christian Nielsen, Rasmus Søes & Christian Christensen der alle gik videre til morgendagens finaler. Tue leverede bedste placering og var rigtig glad for hans præstation. ” Det var mit fedeste løb længe – jeg har vel bommet et par minutter, men tempoet var godt” sagde han efter løbet.

De danske placeringer:

Ane Linde, OK Pan Århus nr. 15
Line Søderlund, Farum OK nr. 14
Maj Alm, HTF Haderslev nr. 26
Signe Søes, OK Pan Århus nr. 8

Tue Lassen, Faaborg OK nr. 7
Christian Bobach, Silkeborg OK nr. 17
Christian Nielsen, Faaborg OK nr. 12
Mikkel Lund, Faaborg OK nr. 13
Christian Christensen, Ok Pan Århus nr. 17
Rasmus Søes, Farum OK, nr. 14


Landstræner Åke Jönsson, var i dag en tilfreds mand. ”dejligt at vi har så mange danskere videre – nu har vi vist, at vi kan løbe kvalifikation - så må vi se hvad det rækker til i finalen i morgen”.

I morgen er der finaler med første start kl. 10:00 (dansk tid).
Arrangørerne laver live dækning på deres hjemmeside.
Den danske lejr er fuld af optimisme – det bliver en spændende lørdag formiddag.

Link til EM-hjemmesiden herunder.

http://www.eoc2008.lv/