Røde kinder og kolde lår
Det er sundt - det er sejt - det er vinterlang, det er i Nordkredsen.
Nu har vi endelig fået lidt vintervejr, frost, blæst og en lille smule sne, lidt mere i den nordlige del af Jylland end i resten af landet.
Lad os nyde vinterens komme og skønhed.
"Vi puster lidt mere liv i vinterlang-orienteringsløb. Vi ønsker at endnu flere vil prøve kræfter med disse fire løb og få røde kinder, kolde lår og lidt mere motion,"
siger Lars-O, Lars V. og Tage B. fra Nordkredsens venner, der sammen med lokale klubber inviterer på vinterstrabadser med fire søndagsløb fordelt over den næste måneds tid.
Der lægges ud søndag i Grenå Syd med Kai Hansen som banelægger. Søndag den 20/1 Hos Vestjysk OK i Holstebro med Laurits Bernitt, søndag den 27/1 i Klim Klitplantage med Palle Korsbæk, St. Binderup ved roret – og afslutning 10/2 i Rejkjær Plantage tæt på Vesterhavet med kredsformand og indpisker Lars-Ole Kopp som banelægger.
Der løbes overvejende på GI-kort – og noget der ligner. Tidtagning er i alle tilfælde med Emit.
Fakta
13/1-08, Grenå Syd
20/1-08, Holstebro Syd
27/1-08, Klim Klitplantage
10/2-08, Rejkjær
Der er samlet start hver gang kl. 10 og banelængder på 6, 10, 12, 16 og 20 km.
Startafgift 55 kr, dog 40 for op til 14 eller over 65 år + evt. 10 kr til leje af Emit brik. Tilmelding gennem o-service (eller til Lars-Ole Kopp,
Der er desuden lodtrækningspræmier ved hver afdeling.
http://www.o-service.dk/index.asp?kalid=2211