Ole Lind - vores nye sportschef - er i disse dage på landevejen for at møde klublederne.
Ole Lind - vores nye sportschef - er i disse dage på landevejen for at møde klublederne. Ole Lind blev ansat tidligere på året, men er først tiltrådt i sin nye stilling den 1. november 2007.
Ole har valgt at bruge tid på at komme langt omkring fra starten. Det sker ved at besøge alle tre klubledermøder for at hilse på klubledere fra hele landet. Mandag var det mødet i Fredericia og i går onsdag møde i Roskilde, mens turnéen slutter i Skive på torsdag i næste uge.
Udover en kort præsentation, er der lejlighed til at hilse på og genopfriske gamle minder. Ole er nemlig et barn af sporten og kender rigtigt mange allerede på forhånd. Han startede i OK Roskilde som drengeløber og toppede med deltager på både junior- og seniorlandsholdet inden det blev til nogle år som ungdomsleder og leder af juniorlandsholdsarbejdet.
Ole kommer fra et job som hoteldirektør på Læsø, hvor han også nåede at stå bag Læsø 3-dages, som mange kender.
Skal du have fat i din sportschef sker det her:
Ole Lind
Egebjergtoften 6
2750 Ballerup
2465 6561