Skip to main content

VM sprint finale

| Administrator | Nyheder 2007

En blandet fornøjelse!

Sidste disciplin til VM var sprintfinalen, der blev afviklet i Botanisk Have i Kiev. Der var på forhånd forventninger om at det var her vi havde de bedste muligheder, nogle forventninger det ikke blev levet helt op til.

Igen var det dameklassen og Anne Konring Olesen der stod for dagens bedste danske præstation gennem at blive nr. 14 efter et løb som hun slet ikke var tilfreds med. Hun var meget godt med ved publikumsposten, men hun bommede på sidste del af banen og sluttede dermed på 14 pladsen.
Simone Niggli fra Schweiz sikrede sig sit 12 individuelle VM guld, Minna Kauppi fra Finland fik sin 4 medalje til dette VM ved at blive nr. 2 og Lena Eliasson fra Sverige tog bronzen.

Hos herrerne var det bronzevinderen fra sidste år Claus Bloch der blev bedste dansker, med en 20 plads. Claus har haft skadesproblem i løbet af vinteren med en knæoperation til følge, og han havde top 20 som sin resultatmålsætning og var derfor godt tilfreds, efter et rigtig godt løb. Christian Nielsen der også har haft skadesproblemer, løb et teknisk godt løb, men følte ikke han havde kraft i benene til at løbe stærkt nok i bakkerne og han måtte nøjes med 25 pladsen. Den sidste dansker i finalen Mikkel Lund fik problemer med maven i løbet af natten, og havde derfor ikke de nødvendige kræfter og blev nr. 37.
Guldet var en opgørelse mellem mestrene på mellem- og langdistance, mellemmesteren Thierry Guioergiou fra Frankrig vandt med 0,9 sek. foran langmesteren Mattias Merz, Schweiz og med Martin Johansson fra Sverige på 3 pladsen.

Landstræner Jakob Ødum: Sprintresultaterne er af den bløde mellemvare, solide præstationer af Anne, Claus, og Christian, uden at være prangende. Annes præstation vidner igen om at løbskapaciteten ikke er den begrænsende faktor, men at mere end noget andet handler om at for nedbragt tiden der tabes på tekniske fejl.
De var inden løbet en realistisk forhåbning om at kunne få én af danskerne i Top10, men Anne var i dag den eneste der udviste potentiale til at indfri dette.

Herrer
1.\tThierry Gouergiou, Fra\t14,44,0\t
2.\tMattias Merz, Sui\t\t14,44,9
3.\tMartin Johansson, Swe\t15,03,6
20 Claus Bloch\t\t15,55,1
25 Christian Nielsen\t\t16,03,2
37 Mikkel Lund\t\t17,21,1

Damer
1.\tSimone Niggli, Sui\t\t12,06,9
2.\tMinna Kauppi, Fin\t\t12,26,6
3.\tLena Eliasson, Swe\t\t12,46,4
14 Anne Konring Olesen\t13,47,8


http://www.woc2007.org.ua/