VM i MTB-O
Optakt VM MTB-O 2007 Tjekkiet
05.08.2007 Nove Mesto na Morave, Tjekkiet
Lørdag aften ankom VM landsholdet til Nove Mesto i hjertet af Tjekkiet, hvor MTB-O VM afholdes de næste 8 dage. Samtlige danske deltagere melder sig i topform og glæder sig til at komme i gang.
Det danske hold består af
Lasse Brun Pedersen,
Søren Strunge,
Torbjørn Gasbjerg,
Allan Jensen,
Jesper Damgaard,
Bjarke Refslund,
Line Pedersen,
Sidse Schjøtz
Henriette Jørgensen.
Søndag eftermiddag blev brugt til at afprøve terrænet og kortstandarden i en model event. Terrænet er domineret af store bakker med udbredt nåleskov. Bunden er tør og hurtig, og der er potentiale for at køre stærkt. Som Som Søren siger: "Det bliver rigtig sjov!"
Mandag eftermiddag afvikles sprinten, som skal køres i et område som har store traditioner for langrend og skiskydning med start og mål på et imponerende stadion. Det betyder dog ikke at der er fladt, et stenkast fra stævnepladsen lurer den store skihop bakke, mon ikke deltagerne skal en tur op i højderne før de kommer retur til den forventede vindertid på 18 min. Størst forventninger er der til Lasse Brun Pedersen, europamester på netop denne distance.
Tirsdag køres mellemdistance, onsdag lang kvalifikation, fredag lang finale og lørdag afsluttes med stafet.
På damesiden håber vi på noget stort fra Line Pedersen som imponerede i sidste måned ved at køre lige op med VM storfavoritterne Paivi Tommola, FIN, Christine Schaffner, SUI og Michaela Gigon, AUT ved de tjekkiske mesterskaber, men det bliver også spændende at følge dansk mester og jernlady Sidse Schjøtz, som i år opgav ironman-deltagelsen for at satse 100% på VM MTB-O, samt Henriette Jørgensen som viste god teknik ved EM i Italien, og som resulterede i at hun er indehaver af bedste danske dameresultat med en 18. plads.
På stafetten er der enighed om at nu skal det være. Efter 4. Pladser ved de sidse 3 internationale mesterskaber i træk må tiden være kommet til dansk metal. Lasse, Torbjørn og Søren er klar til at give den max gas. Torbjørn har vist formfremgang og har netop vundet world ranking løb i Tyskland og gjort god figur ved Tjekkisk 5-dages. Søren Strunge er opsat på at få revanceret sin ærgelige 4. Plads ved EM på langdistancen. Allan Jensen, som holdt pause i foråret for at satse på adventurerace, er tilbage og har netop sat personlig rekord på sin MTB-interval rute. Han møder derfor op i bedre form end nogensinde. I dag endte han dog på ryggen, da han lige skulle vise hvordan man kører på baghjul. Det stærke andethold består desuden af Jesper damgaard og Bjarke Refslund.
Hos herrerne må tjekkerne på hjemmebane betegnes som de helt store favoritter med Jaroslav Rygl, men der skal nok også holdes øje med Matthieu Barthelemy, FRA, Beat Okle, SUI, de stærke russere og altid farlige Mika Tervala, FIN som har et utal af VM-medaljer.
VM kan følges live på stævnets website og på channel 4 på tjekkisk TV, hvis man er så heldig at man kan modtage det.
Johan Holkmann Jacobsen, holdleder.
http://www.mtbo.cz/woc2007/