Skip to main content

Ny om sprintkort

| Administrator | Nyheder 2006

Ny kortside og ny sprintnorm ISSOM2007

Den nye sprintnorm ISSOM2007 er netop offentliggjort. Og ved et tilfælde har vi samtidig fået en ny dansk hjemmeside om tegning af sprintkort.

Det er vores egen webmaster, Kell Sønnichsen, der stod bag de fremragende sprintkort til VM, der har valgt at lægge nogle af hans erfaringer og gode eksempler med billeder og kortudsnit på nettet.

Sprintnormen er stadig en forholdsvis nye kortnorm, og den er stadig i støbeskeen. Problemet er at disse kort ofte trykkes i 1:4.000 så der bliver plads til et utal af detaljer. Samtidig tegnes det over områder med by, park og nærskovområder, som ofte har terrængenstande, som det er svært at finde symboler for.

Eksempelvis kan der spørges: Hvorfor skal et læskur ved et busstop med, mens en telefonboks ikke skal? – Her har Kell en række gode overvejelser og synspunkter, som det er værd at tage med sig uanset om du er løber eller korttegner. Den nye side henvender sig derfor til alle.

Den nye sprintnorm ISSOM2007, der træder i kraft den 1. januar 2007 og afløser ISSOM2005. Rettelserne er få.

Det er i alt væsentlighed de vedhæftede forklarende tekster, der er rettet. Enkelte steder er symbolerne strammet lidt. Der medfølger en oversigt over det nye i normen. Teksterne findes pt. kun på engelsk.

Læs mere på kortudvalget hjemmeside om den nye sprintnorm via fagudvalg -> kort og besøg Kell nye side via link herunder.

http://www.soenniksen.dk/sprintkort/