Æresmedlem i Dansk Orienterings-Forbund fylder 60 år for fuld damp
Det er ikke at mærke på ham. Han har været i gang med IOF arbejde hele WOC 2006 ugen og skal en af dagene modtage et nyt hold elever på HINE.
Men det er sandt. Ove fylder i dag 60 år
Det startede i O-63 og blev en livslang afhængighed. Orientering, friluftsliv og lyst til det organisatoriske og pædagogiske. Det bragte Ove til hjertet af Danmark og orienteringsidrætten. Ove fandt lykken i skoven. Danmarks flotteste egn.
Her rejste han, sammen med trofaste venner en skole, der er kendt og respekteret og fandt et hjem på Knøsen. Et sted i skovens trygge skjul, men med udsyn til verden.
Efter en stærk periode som formand for DOF er Ove nu vores ”udenrigsminister”, med sæde i Foot-O Commission under IOF og som sekretær for NORD samarbejdet.
Tak og tillykke Ove!
Men det stopper jo heldigvis ikke her. Se bare på de andre gamle kæmper i kredsens af æresmedlemmer. Torkil, Røde og Flemming. Vi håber du holder ud som de….
Vi ses i skoven.