Benyttelse af kortfiler
Kortudvalget har ændret i bilag 4 til kortreglementet for at gøre det tydeligere, at retningslinierne også gælder, når f.eks lederne på et ungdomskursus, ønsker at låne kortfiler
Bilag 4 i kortreglementet er blevet ændret, så det gøres tydeligere hvad DOF-KU’s intentioner med bilaget er. Der har været nogle misforståelser og uheldige situationer ved salg af orienteringskort og lån af filer DOF’s medlemmer imellem.
Det er helt klart, at korttegnerne og klubberne anvender mange timer og penge på korttegningen og vedligeholdelse af kortene.
Det må også være i alle korttegnernes interesse, at der bliver løbet orienteringsløb på de kort korttegnerne fremstiller, så mange orienteringsløbere får glæde af det store arbejde der lægges i fremstillingen.
Der er ikke nogen der har en særstatus inden for DOF når det gælder kort. Her tænkes på kurser og træningsmiljøer. Da der ofte er tale om tilskudsberettigede arrangementer og lønnet arbejdskraft, som ikke kan forvente at få gratis ydelser, som andre må betale for. Børnearrangementer til Terminslisteløb er stadig undtaget, da der er tale om udgifter der deles mellem korttegner og arrangør.
Det må være til gavn for alle, at der er nogle spilleregler inden for DOF, når der sælges orienteringskort og udlånes kortfiler.
Klubberne kan udarbejde disse regler, men det kan ikke være gavnligt, hvis der lægges hindringer i vejen for brugerne. Brugerne må på den anden side også udvises respekt for den kvalitet der kræves som et minimum ved omgang med filer og ved fremstillingen af kort.
•\tDer er rettet nogle typografiske fejl.
•\tDer er indført afsnit om andre DOF arrangementer end ”Terminslisteløb”.
•\tDet er slået fast, at kurser og træning inden for DOF’s udvalg og lignende sidestilles med DOF’s klubber.
De aktiviteter der foregår inden for DOF skal i høj grad bygge på tillid og respekt for andres arbejde og hvis der opstår problemer med det inden for området kort er Kortudvalget villig til at hjælpe og anvende deres erfaring fra kortarbejdet og kontakter over hele landet.
Mogens Hansen
Kortudvalget
Se ændringen via "love,regler og vedtagelser" eller via link herunder
http://www.schm.dk/vedtag/bilag4.doc