Nikolai Nielsen og Anne Konring Olesen fortsat danske mestre i natorientering
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, var suveræn da hun i nat genvandt det danske mesterskab i natorientering i Vestre Plantage ved Holstebro. Nikolai Nielsen, Ålborg OK genvandt også sit mesterskab, men det skete i sekundopgør.
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød levede fuldt ud op til den klare favoritværdighed i den tyndt besatte dameklasse. Med en margin på godt seks minutter ned til lillesøster Maria Konring Olesen på andenpladsen var der aldrig tvivl om udfaldet. Nummer tre blev hjemvendte Gry Johannsen, OK Pan - yderligere 3½ minut efter.
Anne, som havde følt sig tung i benene ved i eftermiddagens sprintmesterskaber følte, sig i aftenens natkonkurrence anderledes godt løbende. "Det var en dejlig fornemmelse at føle sig let i benene, så et mindre bom på post to forstyrrede mig ikke", var Annes kommentar efter løbet.
Var der således ikke meget konkurrence i dameklassen var den anderledes tæt i en godt besat herreklasse, hvor Mikkel Lund var eneste fraværende landsholdsløber.
Ingen af løberne havde fejlfrie løb, men den der klarede sig med færrest fejl var sidste års mester Nikolai Nielsen. Med en margin på blot 19 sekunder ned til Christian Nielsen, Fåborg OK og yderligere 22 sekunder ned til unge Rasmus Søes, kunne Nikolai Nielsen således generobre nattitlen. For Rasmus Søes blev det i dagens andet forsøg til hans første individuelle DM-medalje som senior. Flot af den unge Farum-løber, der i efterdagens sprintmesterskaber blot var 6 sekunder fra bronze.
Nikolai Nielsen udtalte efter løbet, at han var lidt skuffet over sin egen indsats i eftermiddagens sprint, så han var meget motiveret for at nå til tops i aftenens konkurrence. Bortset fra et et minut's bom og to 30 sekunders bom havde han haft godt flyd -løbet sikkert og brugt stierne meget.
Resultater:
D21, 7,6 km, 15 poster
1. Anne Konring Olesen, FIF Hillerød 53:19
2. Maria Konring Olesen, FIF Hillerød 59:24
3. Gry Johannsen, OK Pan Århus 1:02:57
H21, 11,2 km, 23 poster
1. Nicolai Nielsen, Aalborg OK 1:04:31
2. Christian Nielsen, Faaborg OK 1:04:50
3. Rasmus Søes, Farum Ok 1:05:12
4. MortenFenger-Grøn, OK Pan Århus 1:06:34
5. Claus HallingdalBloch, OK Pan Århus 1:06:59
I juniorklasserne var der en suveræn sejr til Tue Lassen, Fåborg OK i H 20 med godt seks minutter til Sigge L. Jensen på andenpladsen. I D 20 var der også tale om en overbevisende sejr, da Mette Hjerrild, OK Pan var mere end fem mintter foran Henriette Baun på andenpladsen.
Resultater
D20, 6,9 km, 15 poster
1.Mette Hjerrild, OK Pan Århus 1:00:51
2.Henriette Baun, Horsens OK 1:06:07
3.Sofie Sørensen, OK Roskilde 1:06:46
H20, 10,3 km, 21 poster
1.Tue Lassen, Faaborg OK 1:00:08
2. Sigge L. Jensen, FIF Hillerød 1:06:10
3. Rasmus Djurhuus, FIF Hillerød 1:08:29
http://www.holstebro-ok.dk/ny%20orientering/HOK/dm-nat.htm