Vores lille men yderst servicemindede butik er nu synlig på Nettet.
Efter at O-kortene er forsvundet fra Sekretariatet, har vi valgt at synliggøre vores lille servicebutik via hjemmesiden.
"Vi sælger stadig en del kontrolkort, plastlommer etc. til klubber, skoler, spejdere og Forsvaret, og har fundet tiden moden til at lave et egentlig katalog over vores varer og ydelser". fortæller kontormedhjælper Troels Christiansen til hjemmesiden og fortsætter:
"Det gør vi for at gøre det lettere for dig og os selv.
Næste udviklingstrin kunne være en mulighed for at betale med Dankort direkte på Nettet. Det vil især være interessant for andre end DOF-klubber.
Vi har samtidig foretaget en sanering i varelageret og kalkuleret priserne igen, så vi ikke taber penge på butikken. Vi har sikret os at vi ikke er konkurenceforvridende, hvilket er en forudsætning for vores momsfrihed.
Det har give en justering af priserne.
Endelig har vi besluttet at stoppe arbejdet med udstedelse af Campingpas og Vandrehjemskort, idet adgangen til at få disse kort i realiteten er flyttet ud på campingpladser og vandrehjem."
Slutter Troels.
Du finder en henvisning til Vandrehjemskort og Campingpas samt en beskrivelse af fremgangsmåden sidst på den nye hjemmeside for DOF-butikken.
De nye priser træder ikraft den 1. december 2004.
http://www.schm.dk/DOF-butikken/