Elitens resultater og indplaceringskriterier
I samarbejdet med Team Danmark er der blevet fastsat krav til de såkaldte indplaceringskriterier. Nogle resultatkrav som i samarbejdet er blevet fastlagt, og som forbund og Team Danmark kan holde eliteinvestering og eliteindsats op i mod, når der skal gø
I samarbejdet med Team Danmark er der blevet fastsat krav til de såkaldte indplaceringskriterier. Nogle resultatkrav som i samarbejdet er blevet fastlagt, og som forbund og Team Danmark kan holde eliteinvestering og eliteindsats op i mod, når der skal gøres status: ”leveres varen” - ”leveres resultaterne”?
For alle forbund Team Danmark har indgået samarbejdsaftaler med om enten TOPSATSNING eller ELITESATSNING er fastsat sådanne indstillingskriterier.
Uanset idræt taler men om to kategorier eller to niveauer for indplacering:
1)\tELITEGRUPPE, der omfatter eliteidrætsudøvere og hold på højeste internationale niveau.
2)\tKANDIDATGRUPPE omfatter eliteidrætsudøvere og hold, som har opnået meget gode internationale resultater eller som inden for en rimelig tidshorisont skønnes at nå eliteniveau
Til grund for indplaceringskravene i den enkelte idræt vurderes idrætsdisciplinens karakteristika, eliteidrætslige niveau herunder international udbredelse, trænings- og konkurrencekvalitet, ranglister mv.
Til hjælp for denne vurdering af danske orienteringsløbere ligger en udarbejdet DISCIPLINANALYSE, et værktøj som Team Danmark i samarbejde med forbundet har udarbejdet.
Kravene til danske eliteorienteringsløbere for at blive ELITEINDPLACERET er:
Individuel: Medaljer ved EM eller VM eller en slutplacering i top 4 ved World Cup.
Hold: Medaljer ved EM eller VM eller en slutplacering i top 3 ved World Cup.
Kravene for at blive KANDIDATINDPLACERET som orienteringsløber er:
Individuel: En placering som nr. 4 – 8 ved EM eller VM eller en slutplacering ved World Cup som nr. 4 – 8.
Hold: En placering som nr. 4 eller 5 ved EM eller VM eller en slutplacering som nr. 4 eller 5 ved World Cup.
Hvert år offentliggøres de enkelte idrætters antal ELITE- og KANDIDATINDPLACEREDE i Team Danmarks nyhedsbrev TD-aktuelt.
I indeværende år har Dansk Orienterings-Forbund haft èn udøver indplaceret i KANDIDATGRUPPEN, Carsten Jørgensen, for hans fjerdeplads ved VM i Schweiz sidste år.
Til næste år vil det på baggrund af dette års resultater komme til at se helt anderledes ud.
Hele 8 – skriver otte – navne vil komme til at figurere på denne liste, så skulle nogen være i tvivl, om der i år er blevet leveret resultater, kan vi kun sige DET ER DER!
Tre løbere har gjort sig fortjent til individuel indplacering og dertil kommer at både herre- og damestafetholdet har leveret resultater til indplacering.
Årets resultater berettiger således i relation til TD’s kriterier til følgende indplaceringer:
Eliteindplacering:
Chris Terkelsen (hold + kandidat, indivi.)
Carsten Jørgensen (hold + kandidat, indivi.)
Renè Rokkjær (hold)
Kandidatindplacering:
Mikkel Lund (hold, + indiv. både resultat + samlet WC)
Troels Nielsen (hold)
Anne Konring Olesen (hold)
Signe Søes (hold)
Helene Hausner (hold)