Anne Konring fik royalt håndtryk og 15.000 kr
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, var i dag med i rækken af unge lovende idrætsudøvere i alderen 16 - 24 år, da Hydro Texaco for 28. gang uddelte deres idrætslegat.
Anne Konring Olesen, FIF Hillerød, var i dag med i rækken af unge lovende idrætsudøvere i alderen 16 - 24 år, da Hydro Texaco for 28. gang uddelte deres idrætslegat.
Uddelingen fandt sted på Hydro Texacos domicil på Buddingevej 195 og selve prisoverrækkelsen og medfølgende håndtryk blev foretaget af HKH Prinsesse Benedikte.
Anne var en af i alt 11 idrætsudøvere, der i dag modtog en kontant håndrækning til sinfortsatte idrætsuddannelse. Anne modtog 15.000 kr. I alt blev der uddelt 160.000 kr. 9 udøvere fik hver 15.000 kr. og danseparret Liza Lebedeva og Sune Hartmann modtog sammen 25.000.
"Vi vælger at støtte de unge mennesker tidligt i deres karriere. Her er midlerne typisk meget små og kravene store. Legatet skal være en håndsrækning til talenternes fremtidige karriere og udvikling via trænngsophold eller studierejser", sagde Hydro Texacos administrerende direktør, Karsten M. Olesen i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Under den efterfølgende reception for prismodtagere, presse og gæster blev der uddelt lister over tidligere modtagere af dette idrætslegat.
Man må sige, at der er ved at være skabt en god tradition for at orienteringsløbere er repræsenteret. Her en liste over de orienteringsløbere, der har modtaget legatet:
2003: Anne Konring Olesen
2002: Mikkel Lund
2001: Christian Christensen
2000: Mikkel Mørch
1999: Rene Rokkjær
1998: Bjarke Refslund
1995: Christina Grøndahl
1989: Lone Hansen