TEAM DANMARK har lanceret en ny hjemmeside
TEAM DANMARK har lanceret en ny hjemmeside, der skal være en vigtig brik i en ny kommunikationssatsning. Den nye satsning henvender sig direkte til de omkring 1.500 TEAM DANMARK-støttede elitesportsudøvere med succeshistorier og erfaringer fra den danske
TEAM DANMARK har lanceret en ny hjemmeside, der skal være en vigtig brik i en ny kommunikationssatsning. Den nye satsning henvender sig direkte til de omkring 1.500 TEAM DANMARK-støttede elitesportsudøvere med succeshistorier og erfaringer fra den danske og internationale elitesportsverden.
TEAM DANMARKs sportschef, Susanne Hedegaard er ikke i tvivl om, at den nye kommunikationssatsning til elitesportsudøverne, er et væsentligt element i implementeringen af visionen: "Danmark - det bedste sted i verden at dyrke elitesport."
"Den direkte kommunikation på teamdanmark.dk har tre hovedformål: Den skal dels inspirere og fremme videndeling på tværs af sportsgrene samt profilere de elitesportsudøvere, der ikke får den mediemæssige opmærksomhed, deres resultater berettiger til. Og endelig er det tanken, at hjemmesiden skal skabe og forstærke den identitet, som tager udgangspunkt i, at Danmark kan gøre en forskel på den internationale elitesportsscene."
Hjemmesiden har også fået et nyt design og en forbedret navigation, hvilket betyder, at den er blevet mere brugervenlig i forhold til TEAM DANMARKs primære målgrupper: Elitesportsudøvere, trænere & ledere, presse samt erhvervslivet og samarbejdspartnerne i kommunerne.
Besøg hjemmesiden på: www.teamdanmark.dk.