Rene Rokkjær, Anne Konring Olesen, Simone Luder og andre verdensklasseløbere EM-testes i Danmark
Sommerens hotteste navn ved dette års VM i orientering i Schweiz var schweiziske Simone Luder (nu Niggli-Luder)- eller blot den "røde Ferrari".
Sommerens hotteste navn ved dette års VM i orientering i Schweiz var schweiziske Simone Luder (nu Niggli-Luder)- eller blot den "røde Ferrari".
Når Herlufsholm GF til sommer står som arrangør af EM-testløbene for de danske løbere bliver det med stor stjerneoptræden. Alle vore egne stjerner vil naturligvis være på plads, da EM på hjemmebane vil være en unik chance for alle vore bedste danske løbere til at komme på landsholdet.
Dertil kommer, at hele det sweiziske landshold med Simone Niggli-Luder og det norkse landshold med Bjørnar Valstad og Hanne Staff i spidsen også vil bruge det danske testløb som deres udtagelsesløb.
Efter at Junior-VM er blevet tildelt Polen, bliver EM-testløbet også samtidig testløb for både de danske og norske juniorløbere.
Herlufsholm GF får derfor stort internationalt rykind i dagene 11. - 13 juni.
Fredag den 11.6. løbes der sprint i Sorø
Lørdag den 12.6. løbes der mellemdistance i Sorø Sønderskov
Søndag den 13.6. løbes der langdistance i Valdemarskilde.
Svenskerne har også fået tilbudt at kunne bruge de danske testløb som udtagelse. Svenskerne kommer, men ikke for at løbe testløb, men alene for at bruge testløbsbanerne som EM-træning.
Vil du se en stor håndfuld verdensstjerner, så læg vejen forbi Sorø. Der løber garanteret kommende EM-medaljører rundt i skovene omkring Sorø i disse dage - forhåbentlig også et par danske.