Skip to main content

God start i Estland - 8 danskere i A-finalen

| Administrator | Nyheder 2003

DOF's udsendte, Jens Christensen - far til Christian - har sendt følgende efter JWOC's første konkurrence - kvalifikation i kort distance:

DOF's udsendte, Jens Christensen - far til Christian - har sendt følgende efter JWOC's første konkurrence - kvalifikation i kort distance:

"I et godt løbevejr - let overskyet - slog danskerne til: 8 i A finalen - fantastisk:
Signe Søes, Karina B. Knudsen, Ane Linde, Gry Johannsen og Ida V. Jørgensen hos pigerne og
Christian Christensen, Rasmus Søes og Mikkel Mørch hos drengene.
I B-finalen kom 4: Sarah N. Thomsen, Jeppe Borch og de 2 debutanter Bjarne Knudsen og Emil Thorsen."

Resultater:
HERRER:
Heat A:
1. Emil Lauri Sverige 21:18
13. Mikkel Mørk 23:20 A finale
23. Jeppe Bork 24:39 B finale - 35 sek. fra A

Heat B:
1. Audun WeltZien Norge 20:54
6. Christian Christensen 21:58 A finale
9. Rasmus Søes 22:50 A finale

Heat C:
1. Daniel Hubmann Schweiz 21:18
26. Bjarne Knudsen 25:08 B finale - 57 sek. fra A
34. Emil Thorsen 27:38 B finale - 3:27 fra A

DAMER:
Heat A:
1. Eveli Sauv Estland 23:13
8. Signe Søes 25:31 A finale
13. Karina Knudsen 27:29 A finale

Heat B:
1. Annika Rihma Estland 24:29
9. Ane Linde 26:45 A finale
16. Gry Johansen 29:38 A finale
Heat C:
1. Evilina Grigati Litaun 23:05
16. Ida Jørgensen 27:15 A finalen
34. Sarah Thomsen 28:57 B finale - 26 sek. fra A Finale.

En placering blandt de 20 bedste giver A-finale plads

Jens skriver videre:
"En fantastisk dag på stævnepladsen under et fint arrangement, hvad kan man forlange mere.
Esterne har sat et rigtig godt arrangement på benene og alt ser ud til at fungere optimalt, dog blev starten udsat 30 minutter fordi busserne med
løberne kørte forkert. Men alt i alt et godt arrangement og vi håber det forsætter sådan. Løberne lever og bor godt, og humøret er meget højt.
Løberne har set frem til at komme i gang med konkurrencerne - OG DE SLOG TIL.

Løbet foregik i løvskov med meget undervegetation og leret bund. Meget tung og dog blev vindertiderne for drengenes vedkommende 1 min hurtigere end forventet og for pigerne 2 min. hurtigere end forventet".

Om løbernes egen præstation siger Rasmus:
"Havde et godt og glidende løb".
Christian:
"Havde nogle småbom, men ellers ok".
Signe: "Jeg er lidt træt, men tilfreds med løbet".

Jens konkluderer efter dagens løb: "En god dag for dansk orienteringssport".

Valgsproget er: "Vi er klar til i morgen og så skal de have dask".
Jens Christensen fra Estland

PS: I morgen er der finale i kortdistance.