Allerede sidste år blev det besluttet at nedlægge kandidatgruppen, men først når Kraftcentrene var i funktion.
Allerede sidste år blev det besluttet at nedlægge kandidatgruppen, men først når Kraftcentrene var i funktion. KC Farum er på plads med godkendelse af formalia og KC Århus er meget tæt på. I Farum er Søren Olsen KC-træner og i Århus er det Thomas Hjerrild. Derfor var det helt naturligt, at kandidatgruppen formelt blev nedlagt i forbindelse med eliteudvalgsmødet lørdag den 9. nov. 2002. De løbere, der tidligere ville være at finde i Kandidatgruppen, vil herefter være et finde i kraftcentrene. I øjeblikket arbejder forbundstrænerne på sammen med KC trænerne at indstille/udtage de løbere, der vil være kraftcenterberettigede udover løbere fra Elitegruppen og U-25. Endelig liste over disse løbere forventes offentliggjort inden udgangen af november.