Skip to main content

Fire danskere til klassisk EM- finale

| Administrator | Nyheder 2002

Dagens ret ved europamesterskaberne i Ungarn var nærmest en forret: kvalifikationen til finalen på den klassiske distance. Med 8,7 km til herrerne og 5,2 km til kvinderne så det ikke på forhånd ud til en stor mundfuld, men Rene Rokkjær og Maria Modler Høy

Dagens ret ved europamesterskaberne i Ungarn var nærmest en forret: kvalifikationen til finalen på den klassiske distance. Med 8,7 km til herrerne og 5,2 km til kvinderne så det ikke på forhånd ud til en stor mundfuld, men Rene Rokkjær og Maria Modler Høyer fik retten galt i halsen og klippede forkert – en dansk specialitet med adskillige fortilfælde.
Carsten Jørgensen gav op på midten med en mindre fibersprængning, der forhåbentlig er kureret inden de afsluttende World Cup løb i Tjekkiet i næste uge.
De resterende tre herrer – Mikkel Lund, Thomas Jensen og Troels Nielsen – klarede den ungarske kost og er klar til hovedretten i morgen: 12 km med en samlet stigning på 700 m.
Hos kvinderne var det kun Anne Konring Olesen, der havde appetitten i orden og med en 25.plads i sit heat sneg sig over den kritiske grænse og ind på en finaleplads. Helene Hausner og Dorthe Skovlyst må stå over denne gang og se frem til desserten i Tjekkiet.


Resultater
Orienteringsløb, europamesterskaber, Sümeg, Ungarn
Kvalifikation klassisk distance

Herrer, 8,7 km
Heat 1
1: Hans Gunnar Omdall, Norge 58.02
20: Mikkel Lund, Danmark 63.29
24: Thomas Jensen, Danmark 64.37

Heat 2
1: Gabor Domonyik, Ungarn 57.01
16: Troels Nielsen, Danmark 60.08

Kvinder, 5,2 km
Heat 1
1: Hanne Staff, Norge 44.08
32: Helene Hausner, Danmark 58.25 (ikke videre til finale)

Heat 2
1: Simone Luder, Schweiz 42.58
25: Anne Konring Olesen, Danmark 53.28
44: Dorthe Skovlyst, Danmark 68.32 (ikke videre til finale)

Rene Rokkjær og Maria M. Høyer diskvalificeret med forkert klip, Carsten Jørgensen udgik.