Sejr til F-T i Blekinge
Mads Ingvardsen gik ud på sidsteturen lige efter Johan Modig, Pan Kristianstad, men det blev istedet gårsdagens sejrherre, Jonas Pilblad, Skogsfalken, som Mads måtte dyste med.
Mads Ingvardsen gik ud på sidsteturen lige efter Johan Modig, Pan Kristianstad, men det blev istedet gårsdagens sejrherre, Jonas Pilblad, Skogsfalken, som Mads måtte dyste med.
Mads klarede i et spurtopgør sejren for F-T.
På F-T´s vinderhold løb Thomas Jensen, Jakob Ødum, Jacob Grønnegaard og Mads Ingvardsen.
Se mere på http://www.rok.nu/arrang/ronnebykavlen_2001_resultat.html hvor man også kan læse, at CJ tilsyneladende løb en knap så heldig førstetur for F-T´s andethold.....
- og se billeder på http://www.rok.nu/arrang/2001/ronnebykavlen/bilder/bilder.php bl.a. http://www.rok.nu/arrang/2001/ronnebykavlen/bilder/kavle%20045.jpg
Ovenstående forsøgte jeg at lægge på nettet via min kære faders PC, men det virkede ikke. Og nu efter ayt jeg er kommet hjem har jeg fået følgende fra Jakob Ødum under overskriften "FTOK Rules":
"Hej Søren
Farum-Tisvilde OK tog hul på årets lange række af stafetsejre ved at triumfere ved dagens Ronneby-kavle.
Sejren kom i hus som afslutning på en hård træningsweekend i Blekinge-terrænerne.
De første 3 ture blev kontrolleret gennemført af Thomas Jensen, Jacob Grønnegård og Jakob Ødum.
Ved skiftet til 4.tur var FTOK således i tet
sammen med PAN-Kristianstad. Der var således lagt op til et opgør mellem PAN-K's Johan Modig og FTOK's Mads Ingvardsen. Med en smart bom-finte
lykkedes det for Mads at parkere en forvirret Johan Modig ved post 4.
Herefter så sejren ud til at være i hus, men bom-finten havde desværre haft den omkostning, at OK Skogsfalken som var startet ud mere end 6 minutter efter, nu kun var 1½ minut efter ved radioposten halvvejs. Skogsfalkens ankermand var ingen Hr. Hvemsomhelst, nemlig lørdagens kortdistancevinder, Jonas Piilblad. Ved publikumsposten 2½ km før mål var forspinget skrumpet til bare 50 sekunder og da på vej mod sidsteposten kunne et åndeløst publikum konstatere at det nu handlede om bare 30 meter.
For at tilføre opgøret yderligere dramatik valgte Mads at falde på røven da han skulle klippe sidsteposten (alt for publikum), men den endelige sejr kom heldigvis aldrig for alvor i fare.
Derefter var der endeløse jubelscener hvor de glade vindere på skift løb omkring på stævnepladsen med laurbærkransen om halsen. Man forsømte heller ikke muligheden for at håne de svenske konkurrenter på passende vis.
mvh
Jakob Ø"
og nok en mail, der faktisk ankom før Jakob´s :
"Hej Søren
Stor succes for FarumTisvildes 1. hold. Holdet blev udtaget amerikansk udfra resultaterne fra lørdagens kortdistance. Det betød bl.a. at Carsten Jørgensen løb 1. tur for 2. holdet.
Fra starten var FarumTisvilde med til at dominere stafetten. Thomas Jensen trak toget og var først ved publikumsposten, hvor der var kortskifte. På næstsidste post lavede han dog et lille svaj, så nogle få hold smuttede forbi. Heriblandt Peter Horstmann fra Spring Cups 2. hold, som allerede lørdag viste sit løbspotentiale ved at vinde det korte publikumsstræk på tiden 19 sekunder; 5 sek. hurtigere end nr. 2!
På 2. tur trak Orion fra. Men en god tur af Jakob Grønnegaard holdt deres forspring nede på 1.15 min. Jakob kom ind som nummer 3 lige foran Pan-Kristianstad. Pan sendte Henrik "Jägeren" Modig ud lige efter FarumTisvildes tredjemand Jakob Ødum. De to fik presset hinanden og løb sig op i teten. Henrik kom mod slutningen fri på en kort gafling og kunne sende sin lillebror Johan ud på sidsteturen 20 sek. før Mads Ingvardsen, der dog hurtig fik kontakt. Det så helt klart ud til, at afgørelsen ville blive mellem de to.
Men en svær post 4 var med til at gøre det endnu mere spændende, end det allerede var. Johan og Mads bommede flere minutter og pludselig var OK Skogsfalken med lørdagens vinder Jonas Pilblad som afslutter under et minut efter. Heldigvis havde Mads fundet posten før Johan Modig og var først ved kortskiftet. Men resten af banen havde Jonas Pilblad ryg på Mads. I mål var forspringet skrumpet ind til 30 meter, men Mads havde holdt hovedet koldt og kunne velfortjent løbe i mål med sejrskransen over hovedet.
Alt i alt en lovende optakt til næste uges Spring Cup-stafet.
Johan Fégar"
og mere mandag fra Carsten Lausten:
"Hej Sören
Yderligere dansk sejr Yvonne Fjordside, vandt en elittävling link:
http://w1.524.telia.com/~u52403364/00thesite/tavling/01/03-mar/010324-oksm_munktraffen/index.htm
Har bemärket at Farvildehegn jublen ingen ende vil tage, det hörer med til historien, at flere af sydsveriges klubber mödte med noget der kan kaldes B-hold, Orion mfl. valgte at sende sine bedste til Måsen stafetten og Hakarp valgte at tage til Bordeaux.
De glemmer iövrigt også at fortälle om deres förstetur på 2 holdet der glemte at klippe publikumsposten.
Löbske hilsener
Carsten Lausten"