Årets orienterer i 1999 Rene Rokkjær, OK Pan Aarhus, der i 2000 løb internationalt for IFK Södertälje, har besluttet sig for at løbe for OK Pan Aarhus internationalt.
Årets orienterer i 1999 Rene Rokkjær, OK Pan Aarhus, der i 2000 løb internationalt for IFK Södertälje, har besluttet sig for at løbe for OK Pan Aarhus internationalt.
Rene Rokkjær fik i 2000 p.g.af skader ikke løbet særlig mange løb efter sin forrygende 1999-sæson.
Rene var på det danske World Cup-hold til løbene i Japan og Australien.
Herudover var Rene Rokkjær med til at vinde det danske stafetmesterskab for herrer med klubkammeraterne Thomas Hjerrild, Jens Knud Maarup og Morten Fenger-Grøn.
Thomas Hjerrild og Jens Knud Maarup, der ligeledes løb world cup-løb for Danmark i 2000 løber fortsat for OK Pan i såvel nationale som internationale løb.
Derimod er det endnu ikke afklaret om Morten Fenger-Grøn skal løbe internationale løb for OK Pan i 2001. Morten Fenger-Grøn løb i 2000 for IFK Södertälje ligesom Rene.
Morten var ligesom sine stafetmakkere også på det danske world cup-hold i 2000. I 1999 var Morten Fenger-Grøn på det danske stafet-VM-hold i Skotland.
På dette hold deltog også Flemming Jørgensen, der nu løber for OK Pan Aarhus i internationale løb og for Kolding OK i nationale løb.
Så OK Pan har efterhånden fået samlet sig et meget slagkraftigt internationalt herrestafethold.