Rejsebrev fra Ukraine
Løst og fast fra Ukraine
Løst og fast fra Ukraine
(Skrevet før mandagens EM-finale)
Indtil nu har jeg slet ikke fortalt om vejret. Da vi ankom i onsdags var det lidt køligt, men det er langsomt blevet var mere, og de sidste dage har vi haft temperaturer sidst i 20’erne, i går søndag skulle det vistnok have været lige omkring de 30, og dagen i dag tegner lige så varm, så det bliver en hård opgave for løberne i skoven i dag.
Men man kan ikke stole på vejret her. Det kan være det flotteste solskin om morgenen, med fuldstændig klar himmel, men i løbet af nogle timer samler skyerne sig over Karpaterne, og så falder der en regnbyge. I går fik vi et ordentligt tordenskrald og virkelig styrtregn, men i løbet af en halv time var det overstået, og vejret var fint og varmt igen. Men generelt er det tørt og lunt.
Alt er billigt her i Ukraine. Til gengæld kan man ikke få ret meget af noget som helst. Vareknapheden springer i øjnene i hvilken som helst butik. Det vil dog sige: Brød og drikkevarer (øl, vand og spiritus) forefindes i rigelige mængder.
Byen har et stort marked, hvor folk tilsyneladende handler stort set alle deres fødevarer, for bortset fra brød, har vi ikke set fødevarer i butikkerne.
En isvaffel købt på gaden koster 35 kopek, hvilket svarer til 50 øre. En almindelig øl (½ liter) koster 1 Hryvna og 60 kopek, sådan cirka 2 kr. På restaurant koster den samme øl 5 Hryvna, ca. 8 kr. (1 Hryvna = 100 kopek = 1,30 kr.). En lokal flaske vodka koster ca. 5 Hryvna, mens fx en importeret gin koster ca. 30 Hryvna.
En helt speciel oplevelse er det at køre i taxa. Der er temmelig langt fra vores hotel til stævnecenteret/pressecenteret, og eftersom det er nødvendigt at runde centeret én-to gange om dagen bliver det som regel til en taxatur både frem og tibage. Prisen er 5 Hryvna for en tur, som i Danmark ville koste formentig 45-50 kr.
Jeg har oplevet adskillige ret morsomme taxature. De fleste ture begynder med, at chaufføren lader bilen rulle i frigear, indtil han synes, at nu er det på tide at slå motoren til. Det gør han så, men heller ikke længere end allerhøjest nødvendigt. Hver eneste gang det går den mindste smule nedad, bliver bilen sat i frigear, motoren slukket, og så ruller vi videre ved enertiens hjælp – indtil det igen går lidt opad og motorkraft igen er nødvendig. Efter mine begreber er den slags start og sluk vistnok ikke særlig god medicin for nogen benzinmotor, og jeg tror, at taxachaufførerne kunne spare meget mere benzin ved evt. blot at nøjes med at sætte bilen i frigear.
(I moderne biler er det i øvrigt så vidt jeg ved også farligt at slukke motoren, pga. den komplicerede elektronik. Men her kører vi i Lada eller andre for os ukendte modeller fra ca. 1970 eller deromkring, så det går.) Bilerne er fuldstændig nedslidte, og de fleste af dem lyder som små traktorer.
Der er både officielle og uofficelle taxaer. De officielle har taxa-skilt på taget, men de er hverken dyrere eller bedre end de uofficielle. Taxameter er et ukendt begreb, uanset hvor man skal hen i byen, koster turen 5 Hryvna. Til gengæld er kvittering for turen en by i Rusland!
En enkelt gang var det ikke til at opdrive en taxa, og jeg fik stillet Event Directorens bil til rådighed (med chauffør). Bilen var helt klart en af de limousiner, der en gang har tilhørt KGB. Men den kunne ikke starte ved egen hjælp – den skulle skubbes i gang!
Benzin er dyrt for ukrainerne, selv om vi andre nok synes, at en literpris på 2,50 kr. er til at overkomme. Der er generelt ikke meget biltrafik overhovedet, og den eksisterende bilpark er meget nedslidt, hvilket bl.a. ses på de lokale bybusser, der formentlig er fra 50’erne eller 60’erne, eller måske endda ældre. En moderne bil vækker opsigt; jeg har vel set et par Mercedeser (én af dem var russisk) og sågår en enkelt Opel Astra!
Truskavets har ca. 25.000 indbyggere, men de store kurhoteller og sanatorier har tilsammen ca. 15.000 senge, så byens befolkning vokser ganske betydeligt i højsæsonen, der netop er sat ind.
Byen er opstået i forbindelse med en kilde, som efter sigende har helbredende virkning. Helt præcist hvordan står hen i det uvisse, men det er noget med at ”få skyllet kroppen ren”. Man kan skylle nyregrus og dens slags ud, og så er kildevandet gavnligt for et dusin andre lidelser. Vi var nogle stykker, de fik en rundvisning på et af sanatorierne, og vi fik nok bekræftet vores teori om, at kurophold er lig med kildevand og atter kildevand. Og nogle specielle bade en gang imellem. Fysioterapi og hypnose er også blandt behandlingstilbudene. De lokale er ufatteligt stole af kurcenteret og omtaler som noget helt unikt i Ukraine - nej i Europa! - og vi nikker og siger ”der kan man bare se”, selv om vi nok har set det bedre i fx Tyskland.
Et kurophold varer normalt 24 dage – og det koster 1000 Hryvna for ukrainere og 1200 for russere, mens vesterlændinge må betale noget mere. Når man så får at vide, at en gennemsnitsløn er 250 Hryvna om måneden, forstår man, at det ikke er så ligetil for almindelige mennesker. Men mange kommer her i kraft af deres ansættelsesforhold på store virksomheder, som har tegnet fordelagtige kontrakter med sanatorierne, og også folkepensionister kan komme her billigt. Endelig er der også statsdrevne sanatorier for fx folk i militæret og andre større offentlige institutioner.
Hotellets vandforsyning er som tidligere omtalt meget uregelmæssig, men efter de første par dage, hvor der kun var rindende vand en gang imellem, har vi nu vand det meste af tiden. Som regel dog ikke om natten.
Lørdag aftens banket var ikke noget at råbe hurra for. Maden var OK, men pga. underbemanding i køkkenet og serveringspersonalet, varede det en evighed med serveringen, og mange fik først hovedretten (kylling) henad kl. 22. Ukrainernes løsning på dét problem var musik og dans. Så der blev danset livligt mellem madombæringerne. Og naturligvis også efter. I den danske lejr var der enighed ( i hvert fald blandt løbene) om, at banketten havde været sjov.
Stemningen på holdet er fin, på trods af de manglende sportslige resultater. Helene Hausner er oppegående igen og er ved at være kommet sig over sit maveonde, så hun løber efter alt at dømme på tirsdag, dels fordi hun pga. sygdom ikke deltog i kvaliløbet forleden, dels fordi hendes placering som nr. 32 på verdensranglisten, skulle give hende direkte adgang til A-finalen. Men vi ved ikke noget endeligt før mandag sent på eftermiddagen.
For Carsten Jørgensen er situationen, at han skal blive nr. 5 i dagens B-finale for at komme til at løbe A-finale på den korte distance. Men hør her hvilke navne han skal kæmpe mod om de fem pladser:
Øystein Kristiansen (NOR), Stephen Palmer, Jon Duncan og Oli Jonsson (GBR), Janne Virtanen, Jörgen Olsson (SWE), Christoph Schilter (SUI) og Svajunas Ambrazas (LTU). Det bliver tuff, som svenskerne siger!
(Dette er det sidste rejsebrev. Efter tirsdagens løb styrter alle ind i en bus, som kører til Krakow, hvor vi overnatter inden turen går hjem til lille Danmark i løbet af onsdagen)
Mvh Roald Kramer