Efter første tur ser det desværre ikke så godt ud for de danske medaljecahncer.
Efter første tur ser det desværre ikke så godt ud for de danske medaljecahncer.
Allerede fra start kunne Thomas Nielsen ikke følge med, og han tabte mere og mere tid, var ved radiokontrollen ca. 3.30 bagefter og ved publikumsposten ca. 9 min. Skiftet til Fl. Jørgensen skete efter 9.30 min på plads nr. 11!
Derimod går det godt for det danske andethold, hvor Morten Fenger-Grøn dog bommede første post, men derefter løb rigtig godt. Han kom i mål 3.53 efter de førende, som nr. 8.
I spidsen lå Jimmy Birklin, Sverige 1, Timo karppinen, Finland 1, Holger Hott Johansen, Norge 2, Jørgen Olsson, Sverige 2, Jon Duncan GBR og Daniel Giger, Schweiz, alle indenfor 42 sekunder.
Damestafetten er indtil videre et opgør mellem Norge, Sverige og Schweiz. Birgitte Husebye, Katarina Allberg og Vroni-König-Salmi skiftede inden for 20 sekunder, med mere end 2 min til de næste hold.
Christian Hansen løb en flot første tur på herrejuniorholdet, hvor han efter et bom på første post alligevel kom i spidsen sammen med en nordmand. Mod slutningen kom andre hold dog op, så der var fem hold der skiftede inden for ca. 14 sekunder, med Christian forrest. De øvrige hold var Sverige 2, Finland 1, Norge 1 og Sverige 1.
Pernille Sommer havde et fornuftigt løb og kom ind som nr. 6, 3.30 efter det to førende norske hold.
Næste melding ca. kl. 11.15
Roald Kramer, O-posten 6/6 kl. 10.30