De 2 danske hold er godt med efter de 3 første nat-stafetture, nu hvor det begynder at lysne i Finland.
De 2 danske hold er godt med efter de 3 første nat-stafetture, nu hvor det begynder at lysne i Finland.
Tisvilde Hegn ligger som nr.22 og Pan er nr.36. Favoritterne Bækkelaget fra Norge er nede på en 65. plads 11 ½ min. efter det førende hold.
Tisvilde kom ind som nr. 53 (Claus Stallknecht) efter 1. ture. Peter Cederberg løb 2 placeringer op, før Keld Johansen gik amok på 3. turen og løb Tisvilde op på 22. pladsen. Keld har afløst Thomas Jensen (som er til militær-VM i Spanien) på 3. turen og gjorde det forrygende.
Jens Knud Maarup gentog næsten sin bedrift fra TioMila,hvor han kom først ind på 2. turen. J. K.M. gik ud 9 minutter efter, idet Morten Fenger-Grøn kom ind som nr. 134. I mål var J. K. M. kun 6 min. efter det førende hold - som nr. 43. Thomas Hjerrild på Pan´s 3. tur løb ligesom Keld stærkt og kom ind som nr.36 - 51 sekunder efter Tisvilde og ca. 7 min. efter det førende hold Indre Østfold, NOR (m. Tore Sandvik).
Tisvilde og Pan har nu h.h.v. Lars Simonsen og Kent Lodberg ude på 4. tur.
IFK Göteborg (m. Jakob Ødum og Torben Skovlyst) ligger på 3. plads, Halden, NOR (m. Chris Terkelsen) ligger på 10. plads, og Pan-Kristianstad (m. Peter Hansen og Thomas Nielsen) ligger lige efter Pan Aarhus på 37. pladsen