Dansk Orienterings-Forbund inviterer til webinar om Grøn Idræt, med fokus på udviklingen af håndbøger til grønnere klubliv og stævner.
Webinaret afholdes OBS! NY DATO! onsdag den 2. oktober kl. 20.00-21.30 via Teams.
Dansk Orientering skal ligesom alle andre spillere i samfundet tage ansvar for den grønne omstilling. Der er flere ting vi kan gøre og i DOF, vil vi gerne gøre det så nemt som muligt for klubberne, at bidrage til en grønnere orienteringssport.
På webinaret opfriskes forbundets strategi for området, inden der gives en status på forskellige tiltag, herunder præsenteres et første udkast til en håndbog til grønnere klubliv og en håndbog til grønnere stævner. Begge dele er der brug for input til fra alle jer ude i klubberne.
Kom med, bidrag og bliv inspireret! Tilmelding i O-service.