Nye ansigter i Dansk Orientering i 2024
| Camilla Bevensee | Nyheder
Efter en længere ansættelsesproces omkring flere ledige stillinger i Dansk Orienterings-Forbund, er kabalen nu gået op, og vi kan løfte sløret for det team, der tiltræder arbejdet med landsholdene i både orienteringsløb og mountainbikeorientering, og med Børn og Unge-området i 2024. Alle nye ansigter er tilknyttet i mindre stillinger, men kommer med en masse energi, der vil give forbundet og sporten et løft i den kommende tid.
De nye på holdet er:
Landstrænere og talenttrænere, orienteringsløb
Tue Lassen, Cheflandstræner
Johan Runesson, Skovlandstræner
Mikkel Lund, Sprintlandstræner
Ida Bobach, Talent- og kvindelandstræner
Andrine Benjaminsen, Talentlandstræner
Søren Bobach, Medrejsende landstræner på senior- og juniormesterskaber
Mikkel Kaae-Nielsen fortsætter som U18 landstræner.
Landstrænere og holdledere, mountainbikeorientering
Bjarne Hoffmann, Landstræner
Johan MacLassen, Holdleder
Katja Brunstedt, Holdleder
Nina Hoffmann, Holdleder
B&U-området
Jakob Edsen, B&U konsulent
Carsten Lausten tilføjer B&U konsulent til sin stilling som klubkonsulent.
Når julemaden er igennem systenet og det nye år er skudt godt i gang, kommer der en større præsentation af hele det nye hold og hvilke opgaver de skal varetage i det nye år.
Inden da, vil vi gerne sige stor tak til Astrid Ank Jørgensen, der stopper som U18 landstræner og B&U ansvarlig klubkonsulent, og Jeppe Ruud, der stopper som landstræner. Begge har leveret en stor indsats igennem mange år, som vi er taknemmelige for at have fået glæde af i Dansk Orienterings-Forbund.