
Få taget billeder til en klubtræning
I maj 2022 var kommunikationsansvarlig Camilla Bevensee på besøg i Horsens OK til en fotosession, og det kom der mange gode billeder ud af.
Mangler I billeder til promovering af klubbens aktiviteter, tilbyder Dansk Orienterings-Forbund nu interesserede klubber, at de kan få kommunikationsansvarlig i forbundet, Camilla Bevensee, ud med forbundets professionelle kamera og videoudstyr, til en fotosession, helt gratis.
Camilla kommer ud i klubben til en klubtræning og tager en masse billeder og filmer en masse små klip, som klubben kan bruge på hjemmeside og sociale medier. Til gengæld får Camilla lov til at bruge billederne og videoerne i sit arbejde med promoveringen af sporten i regi af Dansk Orienterings-Forbund og på forbundets platforme, både indadtil og udadtil. Det betyder at jeres klubs løbere bliver en del af orienteringssportens udtryk, på forbundets hjemmeside, på Uddannelsesplatformen, i magasinet Orientering og på de sociale medier.
Som klub skal man blot rette henvendelse til Camilla på