15. september er der ansøgningsfrist for Friluftsrådets pulje til støtte af friluftsliv, hvor man kan søge penge til både større og mindre projekter inden for emnerne; 'Fysiske rammer for friluftsliv', 'Vandfriluftsliv' og 'Børn og unges friluftsliv'.
Der findes også mange andre puljer man kan søge, fx DIF og DGI's foreningspulje, eller Nordeafondens løbspulje. På Uddannelsesplatformen, har vi samlet en række puljer i en oversigt, samt nogle gode råd til ansøgningerne, bl.a. fra Esbjerg OK, der har fået penge til indkøb af Sport Ident udstyr.
Find siden med gode råd og inspiration til ansøgninger til puljer og fonde på Uddannelsesplatformen her (Uddannelsesplatformen.com).