Skip to main content

Farum OK indsamler pladekompasser til Ukraine

| Camilla Bevensee | Nyheder

Berørt af den fortsatte krig i Ukraine, og med ukrainere boende hos klubmedlemmer, har Farum OK igangsat en indsamling af 'pladekompasser', der skal sendes til Ukraine.

"Som flere måske ved, så har vi i Farum OK nogle ukrainske flygtninge boende. Yevhen og hans familie. Yevhen har fået en henvendelse fra nogle af dem, der prøver at forsvare Ukraine mod overmagten. De har brug for kompasser, når de skal rundt i områder, de ikke kender så godt," skriver Lars V. Jørgensen fra Farum OK, i en mail til DOF. 

Vi deler hermed en opfordring til at bidrage til indsamlingen, hvis man har gamle kompasser liggende. Det er vigtigt at det er 'pladekompasser' og ikke de moderne tommelfingermodeller. 

Kompasser kan gives til medlem af Farum OK Allan Mogensen i den kommende weekend, til JWOC-/EYOC-testløbene i Blåbjerg og Stråsø, eller til direktør Bo Simonsen eller kommunikationsansvarlig Camilla Bevensee ved lejlighed. 

Kontaktperson for indsatsen er Yevhen Kandybey, og spørgsmål til indsamlingen kan rettes til ham på tlf.: 61141055 og e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.