Skip to main content

Se tre webinarer om rekruttering og fastholdelse på Uddannelsesplatformen

| Camilla Bevensee | Nyheder

Tre onsdage i april og maj, har der været afholdt online webinar med forskellige emner på programmet inden for klubudvikling på børn og unge området. To af webinarerne handlede om den landsdækkende rekrutteringskampagne, Find Vej Dage 2022, som forbundet faciliterer i starten af september, og det seneste handlede om fastholdelse af de helt små, når de går fra at være miniløbere, til at skulle være børneløbere. 

Alle tre webinarer blev optaget, og kan nu ses på Uddannelsesplatformen, eller via DOF WebTV på YouTube

Webinar: 'Find Vej Dage #1: Få inspiration til den gode medlemsrekruttering' 
- Se webinaret her.
Afholdt 6. april 2022

Webinar: ‘Find Vej Dage #2: Vi bygger videre på de gode idéer og sparrer på tværs’
- Se webinaret her.
Afholdt 4. maj 2022

Webinar – Fastholdelse: Fra minitræning til børnetræning
Se webinaret her.
Afholdt 11. maj 2022

Find en oversigt over afholdte og planlagte webinarer inden for børn og unge området her

 Vil du bidrage med indhold til Uddannelsesplatformen?

I Dansk Orienterings-Forbund, er der en målsætning om, at medlemmerne skal have mulighed for uddannelse og sparring på tværs af klubber og landsdele. Det er forbundets opgave at facilitere denne vidensdeling, og derfor er Uddannelsesplatformen blevet skabt, som en online platform, hvor ressourcer, kurser og uddannelsesarrangementer kan tilgås. 

Platformen er stadig i sin spæde opstart, og der mangler indhold på alle områder. Fra forbundet side, er vi så småt i gang med at indsamle indhold og materiale til platformen, men sidder du med en særlig viden inden for orienteringssporten, en idé til at formidle den, og lysten til at bidrage, vil vi meget gerne høre fra dig!

Skriv til ansvarlig, udviklingskonsulent Camilla Bevensee, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..