Skip to main content

Nye kortnormer for sprint og MTB-O

| Camilla Bevensee | Nyheder

Der er kommet en helt ny signatur, der med små sorte trekanter viser indgangen til en tunnel eller under en bro.

På det seneste IOF Counsil møde, blev en opdatering af normen for spritorienteringskort godkendt, således at det nu er ISSprOM 2019-2, der er den gældende kortnorm i sprint. 

Af bemærkelsesværdige ændringer, kan genindførelsesen af signaturen 'Impassabel vegetation', kendt som tæthed 4, nævnes, sammen med introduktionen af en helt ny signatur for 'Tunnelindgang' og ændringer i signaturen 'Område passabelt på to niveauer', der nu også kan benyttes under olivengrønne områder og under bygninger. 

For mountainbikeorientering, er der landet en gennemarbejdet revidering af kortnormen, der har været undervejs siden 2018. 

I den nye kortnorm, ISMTBOM 2022, fremhæver IOF bl.a. indførelsen af signaturer til angivelse af hvor det er tilladt at køre uden for stier og spor, tilføjelsen af flere nye signaturer, samt nye valgfri signaturer, der kan bruges til forskellige formål, fx at styrke sikkerheden i skoven. 

Se billederne herunder, for eksempler på nogle af de nævnte ændringer, og find alle gældende kortnormer her.

Læs hele nyheden fra IOF (på engelsk) her.

Den impassable vegetation er tilbage som signatur i den nye sprintnorm.

Den nye 'Tunnelindgang' signatur vises med små trekanter pegende væk fra indgangen.

En af de nye signaturer, der skal styrke sikkerheden i skoven når der køres mountainbikeorientering, er et ensrettet-symbol, der sættes på stier eller spor, hvor der kun må køres den ene eller anden vej.