Skip to main content

Idrætten kommer med anbefalinger til naturnationalparkerne

| Nyheder 2021

Tema loebere uden klub

Mens coronasituationen stjæler langt det meste af opmærksomheden – også når det kommer til idræt, er der samtidig en anden betydningsfuld debat i gang for os alle.

Hvordan skal de nye naturnationalparker, som politikerne blev enige om før jul, indrettes?

I begyndelsen af december blev det besluttet at oprette yderligere 13 naturnationalparker, så antallet ender på 15 i alt. Hovedtrækkene er, at store områder udlægges til urørt skov for at fremme biodiversiteten. Dvs. at skovdriften ophører og døde træer, væltede stammer mm. får lov til at blive liggende. Og samtidig er det en del af planen, at der i et vist omfang udsættes store græssende dyr i større indhegninger.

Læs mere i Milijøministeriets pressemeddelelse: 

DOF er sammen med Danmarks Idrætsforbund - DIF og DGI i fuld gang med at tale idrættens sag i debatten for at være sikker på, at der tages hensyn til såvel dyre- og planteliv som friluftsliv, når naturparkerne tager form.

Derfor er DIF og DGI i fællesskab udkommet med anbefalinger i seks punkter, som du kan læse her. 

De går blandt andet på, at man undgår vilde heste og kvæg, der ellers kan skabe utrygge situationer, lader de bynære og mest benyttede naturområder gå fri og forsøger at lægge naturparkerne i private skove i så høj grad som muligt.

Emnet blev også debatteret i DR Nordjyllands eftermiddagsflade i radioen tirsdag d. 5. januar, hvor formanden for DOF’s skovudvalg Ole Husen deltog.

- De dyr man vil sætte ud, er jo ikke naturlige. De har ikke været i Danmark de sidste 10-12.000 år. Og de skal ovenikøbet hegnes ind for ikke at rende væk, fordi det er steppedyr. Vi er utrygge ved det. Og vi har oplevet at 44 procent af unge og voksne bruger naturen som idrætsplads. Og de store græssere vil formodentlig sætte det tal ned, sagde Ole Husen blandt andet.

Du kan høre hele interviewet (ca. 4. minutter) via linket her: https://www.dr.dk/radio/p4nord/p4nord-eftermiddag/p4-eftermiddag-2021-01-05-15-03-7

Spol frem til 1.14.20 nede i den mørke bundbjælke for at gå direkte til interviewet.

DIF og DGI fik også lagt idrættens syn på sagen frem i Tv2 News og Radioavisen i løbet af tirsdagen.

Har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte DOFs skovkonsulent Nina Hoffmann på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.